Psykolog i Hellerup: Professionel Psykologhjælp og Terapi

Der kan være mange årsager til at søge psykologhjælp. Det kan være utroligt gavnligt at få ryddet op i og give slip på fortidens udfordringer. Min tilgang til psykologi fokuserer på at skabe balance mellem de mentale og følelsesmæssige aspekter af personligheden. Det mentale er vigtigt, fordi vores tanker har stor indflydelse på vores handlinger, mens det følelsesmæssige er essentielt, da vores følelser ofte fastholder os i bestemte mønstre og adfærd.

Behandling af Traumer, Angst, Depression og søvnløshed m.m.

Traumatiske oplevelser kan resultere i blokeringer i kroppen og nervesystemet, som kan manifestere sig som angst, depression, søvnløshed og mere. Over tid kan disse blokeringer forstærkes, hvilket gør dem svære at leve med. Derfor er det vigtigt at bearbejde følelser og traumer for at kunne fungere bedre. Ubevidst kan vi bruge meget energi på at undertrykke disse følelser. Når de endelig bearbejdes, opleves der ofte mere plads til andre følelser, hvilket fører til større rummelighed, tolerance og balance i personligheden.

Genoprette følelsesmæssig balance efter traumer

Traumatiske oplevelser kan inkludere overfald, chok og tab. For nogle kan selv fødslen opleves som traumatisk, hvilket kan føre til en overfølsomhed fra livets begyndelse. Med mange års erfaring i arbejdet med mennesker har jeg udviklet en terapiform, der fokuserer på at genetablere nervesystemet og regulere de følelsesmæssige lag. Denne metode er også effektiv til behandling af børn og unge, der har oplevet traumer. Det er en sammensat terapiform, hvor vi arbejder med både fortid, nutid og fremtid.

Fokus på Fortid, Nutid og Fremtid

Fortiden er vigtig, da den former vores konklusioner om os selv og livet generelt. Disse konklusioner kan nogle gange hæmme vores udvikling. Nutiden viser os, hvad der ikke fungerer, og hvad der skal ændres. Fremtiden rummer alle mulighederne; ved at blive klar på den retning vi ønsker os at opnår kan vi sammen finde vejen dertil.

Effektive Værktøjer til Emotionel forløsning

Min viden om den menneskelige psyke og min interesse for udvikling har resulteret i en værktøjskasse med metoder til at løfte din bevidsthed og forløse følelserne i og traumer. Du kan forvente forskellige øvelser og opgaver, der fremmer din udviklingsproces. Mange af disse værktøjer kan være til gavn for dig resten af dit liv. Derudover vil vi arbejde på at styrke dit selvværd og selvtillid, så du kan udtrykke den, du er, og finde større glæde i livet. Jo mere vores selv er knyttet til egoet og de følelsesmæssige belastninger, jo mere er vi bundet. Jo mere vi opløser disse begrænsninger, jo lettere kan vi forbinde os med vores sjæl og opnå frihed og lykke.

Positiv Terapi og en Universal Terapi som er Helhedsorienteret

Jeg har i mange år kaldt min terapi for positiv terapi, da den er ressourcefokuseret og fremadrettet. Med tiden har jeg fundet et mere universelt livssyn og derfor kalder jeg nu min terapi for universel terapi.

Alt i min terapi handler om at skabe balance i personligheden og vejen til balance skabes ved at samle personligheden og forbinde os med vores dybere kærne selv. I terapien arbejdes der således på at komme hjem i sig selv mærke sig selv mere indefra hvor svarene er, så klienten følger sin egen vej i livet. Når kontakten til en selv er genoprettet og følelser fra traumatiske oplevelser er forløst er det muligt at træde ind i 2. fase som at optimere sit live og åbne op for alle de muligheder i en selv som ligger og venter på at blive benyttet. Jeg har udviklet en proces til netop dette formål som hedder Trancelighted selv

Professionel Psykologpraksis i København/Hellerup/Gentofte

Min praksis for psykologi og hypnose ligger i København, på ydre Østerbro, kun fem minutters gang fra Hellerup station. Der er gratis parkering på vejen, hvilket gør det let at komme hertil. Hvis du foretrækker en online session, kræver det blot, at du befinder dig et roligt sted med høretelefoner. Så kan jeg tilbyde dig terapi i dine egne omgivelser.