Mød Matilde Matthison
Hvem er jeg?
Jeg er autoriseret psykolog og positiv psykolog, hypnoseterapeut og lifecoach. Allerede som 15-årig vidste jeg, at jeg ville være psykolog. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme dertil, da vejen virkede lang, men det var det eneste, der gav mening for mig.
Jeg læste alle de psykologibøger og selvudviklingsbøger, jeg kunne komme i nærheden af. Det føltes som et kald i mig, Og jeg tog de skridt, der skulle til, som førte mig til titlen autoriseret psykolog i 2004. De sidste 35-40 år har således været en rejse igennem psykologiens verden, og flere andre relaterede uddannelser har jeg fået med i bagagen, som har formet mit arbejde med mennesker. Jeg fandt min dejlige mand for 31 år siden, og jeg er mor til vores 3 skønne børn, hvilket i sig selv er psykologien i praksis. Efter psykologuddannelsen og opstart af familielivet tog vi som familie 6 år til udlandet. Det gav tid til nærvær med børnene, fordybelse, videreuddannelser og kurser. Da vi flyttede tilbage til Danmark, var jeg således tunet ind på hvordan jeg ville arbejde med mennesker så jeg startede min egen praksis i 2011.
Min behandlerstil
Min behandlingsstil er helhedsorienteret og tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske. Jeg arbejder med både det mentale, følelsesmæssige og kropslige lag, da jeg ser mennesket som en helhed, hvor sind, krop og følelser hænger uløseligt sammen.
I mit arbejde kombinerer jeg faglig viden, mange års erfaring og en intuitiv tilgang. Det betyder, at behandlingen tilpasses individuelt og sker i et tempo, der føles trygt og meningsfuldt for dig. Jeg lægger vægt på nærvær, respekt og et tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig mødt præcis dér, hvor du er. Målet er at skabe regulering i nervesystemet, forløse gamle mønstre og støtte dig i at finde større klarhed, balance og indre frihed.
Min tilgang er blid, men dybdegående. Jeg tror på, at varig forandring sker, når vi arbejder med både bevidsthed og underbevidsthed, og når krop og sind får lov til at samarbejde igen. Behandlingen handler ikke om at presse eller forcere, men om at skabe plads til udvikling, indsigt og heling – i dit tempo.
Mit liv er min legeplads
I min evige søgen mod at finde dybere svar og forståelse af mennesket og livet, har jeg med tiden bevæget mig mere i en mere spirituel retning. Og en dybere kontakt med min sjæl har medført et væld af farver og nye sider har foldet sig ud i mig. Så selvom jeg er psykolog med stort P, så er jeg også et multidimensionelt, kreativt menneske. Det vil sige, at jeg laver billeder, musik, skiver bøger, udformer nye terapeutiske metoder, laver ørenringe, cremer, parfume og meget mere. Kreative impulser strømmer dagligt til mig, som jeg må udforske og leve ud. Mit liv er min legeplads. Det er den jeg er.
Hvis du har lyst til at mærke dig selv mere indefra, hvor svarene er, og hvor lyset og farverne folder sig ud, så kender jeg vejen og kan vise dig den.
Jeg glæder mig til at snakke med dig.