Din krop er dit udgangspunkt
Det er vigtigt at føle sig hjemme
Hvad er vægttab?
Vægttab handler sjældent kun om kost og motion. For mange er det en kompleks proces, hvor både mentale, følelsesmæssige og fysiologiske faktorer spiller ind. Ubalance i disse områder kan komme til udtryk som manglende energi, overspisning, sukkertrang, træthed, lav motivation, selvkritiske tanker og en oplevelse af at “sidde fast”, selvom man gør sit bedste. Og en følelse af ikke at føle sig hjemme i egen krop.
Ofte udvikler udfordringerne sig gradvist over tid. Pres, stress, gentagne nederlag eller negative erfaringer kan skabe uhensigtsmæssige tankemønstre omkring krop, mad og selvværd. Disse tankemønstre kan føre til automatiske handlinger og vaner, som modarbejder den proces man ønsker. Når de samme tanker gentages over længere tid, skabes der dybere spor i hjernens neurale netværk, som fastholdes af de følelser, der er knyttet til dem – fx skyld, skam eller afmagt.
Det kan være en stor hjælp at få arbejdet med de underliggende mønstre, slippe gamle overbevisninger og skabe et sundere forhold til både mad og egen krop. Min tilgang fokuserer på at skabe balance mellem det mentale og det følelsesmæssige. Det mentale er vigtigt, fordi vores tanker har stor indflydelse på vores valg og adfærd, mens det følelsesmæssige er afgørende, da følelser ofte fastholder os i bestemte vaner. En sundhed og glæde ved egen krop opnåres, når begge dele arbejder sammen – Kroppen vil gerne give slip på det overflødige hvis den får den rigtige hjælp til det.
Tabte 4 kg. på en måned
“Jeg har på en måned tabt 4 kg. og 2%fedt takket være Matilde Matthison. Min kropsalder er nu 55 år næsten 3 år yngre end min faktiske alder.
1000 Tak”
– Henriette
Hej Matilde
Der er nu gået lidt over 3 måneder siden vores sidste session. Jeg har bare lyst til at fortælle dig at alt stadig virker 100% og stadig føles så fantastisk befriende og velsignende!
Jeg har tabt de første 5 kilo ud af de 8. Det går bare stille og roligt ned af uden jeg føler jeg gør noget for det. Min gejst for at dyrke motion er og har været i alle tre måneder været tilbage på det niveau jeg ønsker mig. Min fedt procent og BMI ligger indenfor normalen. Min metabolske alder er nu tilsvarende min rigtige. Jeg føler mig sund og stærk og har overskud.
Igen! Jeg er så taknemlig for det du har hjulpet mig med!!! Så tak tak tusind tak.
Ha’ en rigtig dejlig aften! Kh Eva
Sådan foregår en session:
Vores session starter med en samtale, hvor du i et trygt og fortroligt rum kan dele dine oplevelser med din krop og det du ønsker. Jeg lytter til dig og dine specifikke behov for at skræddersy den rette behandling.
Jeg spørger til andre dele af dit liv for at få et så bredt billede af din situation. jeg giver dig øvelser der kan hjælpe dig resten af livet. vi taler om forskellige måder at anskue probelmatikken.
Efter samtalen kommer du over og ligge på min briks. Jeg guider dig ind i en behagelig, dyb afslapning, der minder om den tilstand, du er i lige inden du falder i søvn. I denne tilstand er din underbevidsthed mere åben over for positive forandringer. Vi arbejder med at slippe de tanker og følelser der ligger bag mønsteret.
Sessionen afsluttes med en rolig tilbagevenden til normal bevidsthed. Vi taler om dine oplevelser og hvordan du kan integrere forandringerne i din hverdag, så du opnår varige resultater. Du vil typisk opleve en dyb følelse af ro og lettelse efter sessionen.
Jeg tabte mig 7 kg
Jeg kom egentligt til Matilde med en usikkerhed der forstyrrede mig, men da jeg opdagede hvor effektivt hendes terapi virkede, spurgte jeg om vi også kunne fjerne min sukkertrang. Jeg syntes tit det kunne være svært ikke at spise slik, når det stod fremme.
Nu er jeg helt ligeglad med det skidt. Jeg har tabt mig 7 kg.
Jeg har det bedrer i min krop end jeg har haft længe.
Morten